Kosmetisk
Klinik
- Kosmetisk
-
|
-
Microsclerosering af karudvidelser på ben
Microsclerosering/ Behandling af karsprængninger på ben
Hos Speciallægehuset tilbyder vi undersøgelse, vurdering og behandling af karsprængninger med microsclerosering – en veldokumenteret og effektiv metode til behandling af synlige blodkar på benene.
Se behandlinger-
01
Før behandling
Behandlingen kræver en lovpligtig forundersøgelse ved klinikkens ansvarlige læge, Pia Sjøgren. Det er gratis og uforpligtende.
Du er velkommen til at medbringe en ven eller familie til forundersøgelsen.
Ved forundersøgelsen vil du med lægen vende dine ønsker, få information om selve behandlingen, eventuelle bivirkninger samt hvad du kan forvente af resultat.
Du vil også få udleveret skriftlig information.
Betænkningstid på 48 timer, fra du er forundersøgt, er lovpligtig.
Hvis du har sygdomme, allergier eller tager medicin, vil du skulle oplyse dette ved forundersøgelsen.
-
02
Under behandling
Under selve behandlingen injiceres den scleroserende væske, kaldet Aethoxysclerol i de ønskede blodkar med en meget fin nål. Man kan se hvordan karrene påvirkes, som væsken spredes. Det er dog kun kortvarigt, da den egentlige effekt af behandlingen først ses over tid.
Væsken er vævsirriterende og får de små karvægge til at klistre sammen, så karret går til grunde.
Første behandling tager typisk ca. tre kvarter, afhængigt af områdets størrelse og omfang. Efterfølgende behandlinger kan være af kortere varighed alt efter omfang.
De fleste oplever kun let ubehag i form af små stik eller kortvarig svie.
Selve behandlingen vil blive udført af vores erfarne sygeplejerske, der har speciale i microsclerosering.
-
03
Efter behandling
Efter behandlingen kan du som regel vende tilbage til dine normale aktiviteter samme dag.
Behandlingen kræver ingen sygemelding.
Karrene forsvinder i ugerne efter behandlingens udførelse. Nogle kar forsvinder hurtigt og andre aftager først efter flere uger.
Umiddelbart efter behandlingen kan de behandlede kar være mere synlige end før. Der kan komme rødme, let hævelse, ømhed, kløe og blå mærker i området. Det er en forventelig reaktion på behandlingen og aftager gradvist.
De behandlede kar forsvinder ikke med det samme. Når karret er blevet lukket, vil kroppen gradvist nedbryde det, og derfor udvikler resultatet sig over tid. Nogle kar bliver hurtigt mindre synlige, mens andre kan være flere uger eller måneder om at aftage.
Du kan også opleve brunlig eller mørkere misfarvning langs de behandlede kar. Denne misfarvning vil oftest gradvist blive mindre, men hos enkelte kan det tage længere tid, før huden igen har sin normale farve.
En stor del af de behandlede kar vil typisk være væsentligt reduceret efter 6-12 uger, men det endelige resultat kan tage længere tid. Endda helt op mod et år. Derfor kræver behandlingen lidt tålmodighed.
Hvor mange behandlinger, der er nødvendige, afhænger af karrets størrelse, udbredelse og din individuelle reaktion på behandlingen. Nogle opnår et tilfredsstillende resultat efter én behandling, mens andre har behov for flere behandlinger.
Når et behandlet kar er lukket, er resultatet varigt for netop dette kar. Behandlingen forhindrer dog ikke, at der med tiden kan opstå nye karsprængninger, særligt hvis du har en genetisk tendens til dem. Derfor kan vedligeholdende behandling senere blive relevant.
Har du genetisk betinget tendens til karsprængninger, skal du forvente, at behandlingerne skal vedligeholdes med nogle års mellemrum, da der løbende dannes nye karsprængninger.
-
04
Bivirkninger og risici
Microsclerosering er generelt en sikker behandling, men som ved alle medicinske behandlinger kan der forekomme bivirkninger.
De hyppigste bivirkninger er:
- Let rødme
- Midlertidig hævelse
- Blå mærker
- Ømhed ved indstikssteder
- Midlertidig pigmentering
I sjældne tilfælde kan der opstå lokal irritation eller længerevarende misfarvning.
Du vil altid blive grundigt informeret om forventet effekt, mulige bivirkninger og efterforløb inden behandlingen.
-
05
Du må ikke behandles hvis...
Du er gravid, ammer, har diabetes eller kredsløbsproblemer.
Hvad er microsclerosering?
Microsclerosering er en medicinsk behandling af overfladiske blodkar og karsprængninger der forgrener sig i net agtige mønstre .
Ved behandlingen injiceres en scleroserende væske, kaldet Aethoxysclerol, direkte i de små synlige blodkar med en meget tynd nål. Væsken påvirker karrets inderside, så blodkarret lukker sig. Kroppen vil herefter gradvist nedbryde og fjerne det behandlede kar.
Microsclerosering er en veldokumenteret behandlingsmetode, som har været anvendt i mange år til behandling af små karforandringer på benene.
Hvilke karsprængninger kan behandles?
Microsclerosering egner sig især til behandling af:
- Små røde karsprængninger
- Blålige overfladiske blodkar
- Spider veins
- Fine netværk af synlige kar på benene
Ved større åreknuder eller dybere karproblemer kan andre behandlingsformer være mere velegnede.
Ved forundersøgelsen vurderer vi altid, hvilken behandling der vil være den mest hensigtsmæssige.
Kosmetisk sygeplejerske & indehaver
Nina
Grefstad Olesen
Nina er ejer af Speciallægehuset Silkeborg, som hun startede i 2012. Hun har + 20 års erfaring med kosmetiske behandlinger. Nina har i flere år undervist læger og sygeplejersker i injektionsbehandlinger og kommer tidligere fra en stilling ved Aleris-Hamlet som specialeansvarlig sygeplejerske for non-surgical-cosmetic treatments. Ud over at være kosmetisk sygeplejerske, har Nina gennem de sidste år taget forskellige kurser i MHT og er medlem af British Menopause Society (BMS), European Menopause and Andropause Society (EMAS) Nina er gift med Steven og har tre børn. Bosat i Silkeborg.
Book en tid