Hero

Kosmetisk

Klinik

Botox/Vistabel

Med Botox/Vistabel kan du reducere mimiske linjer og rynker

Se behandlinger

Hvad er Botox/Vistabel?

Lægemidlet har været benyttet siden 1980'erne til bl.a. kosmetiske behandlinger. Der findes flere forskellige produktnavne, bl.a. Dysport, Xeomin, Botox og Vistabel.

Vi bruger Botox/Vistabel. Botox hedder Vistabel, når det anvendes med kosmetisk formål. Det er samme producent, ALLERGAN, der står bag begge. Det er velegnet til at behandle rynker i panden, bekymringsrynker mellem øjenbrynene, smilerynker omkring øjnene og meget andet.

Botox er et pulver, der blandes med saltvand og derefter injiceres med en meget lille nål i den muskel, der ønskes behandlet.

Injektion med Botox/Vistabel er den mest efterspurgte kosmetiske behandling i verden.

Botox/Vistabel anvendes også til sygdomsbehandling, bl.a. mod spastiske muskler, migræne og svedtendens.

Hvordan virker det?

Botox/Vistabel forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og muskel, hvilket fuldstændigt afslapper musklen. De muskler, som folder huden, fx i panden eller omkring øjnene, bliver derved forhindret i at trække sig sammen, og huden glattes ud. Virkningen kommer gradvist.

Vistabel er et godkendt lægemiddel til kosmetisk behandling i Danmark.

Hvornår indtræder effekten og hvor længe holder den?

Fuld effekt kan forventes efter 2-14 dage og holder mellem 2 til 8 måneder. 30% af patienterne oplever fortsat effekt efter 6 måneder.

I de fleste tilfælde ses ca. 50 % rynkereduktion efter et par uger. Ved gentagne behandlinger kan huden restituere sig, hvilket gør selv dybe rynker mindre synlige over tid.

Følesansen i det behandlede område er uændret. Behandling med Botox/Vistabel behøver ikke at give et mimikløst ansigt, da det afhænger af teknik og erfaring hos behandleren.

Hvilke områder egner sig til Botox/Vistabel behandling?

  • Næserynker / Bunny lines
  • Læbe flip / Lip flip
  • Øjenbrynsløft
  • Mundvigeløft
  • Rynker mellem bryn
  • Vandrette panderynker
  • Smilerynker / Crows feet
  • Golfboldhage / Dimpled chin / Hullet hage
  • Markering af kæbelinje / Nefertiti lift
  • Afslapning af halsmusklerne / Platysma
  • Tydeligt tandkød ved smil / Gummy smile
  • Reduktion af tyggemusklerne / Hjerteformet ansigt / Smallere kæbe
Nina Grefstad Olesen

Kosmetisk sygeplejerske & indehaver

Nina

Grefstad Olesen

Nina er ejer af Speciallægehuset Silkeborg, som hun startede i 2012. Hun har + 20 års erfaring med kosmetiske behandlinger. Nina har i flere år undervist læger og sygeplejersker i injektionsbehandlinger og kommer tidligere fra en stilling ved Aleris-Hamlet som specialeansvarlig sygeplejerske for non-surgical-cosmetic treatments. Ud over at være kosmetisk sygeplejerske, har Nina gennem de sidste år taget forskellige kurser i MHT og er medlem af British Menopause Society (BMS), European Menopause and Andropause Society (EMAS) Nina er gift med Steven og har tre børn. Bosat i Silkeborg.

Book en tid